Parasitbekæmpelse (orm)
Hos Hestedyrlægerne Ribe går vi ind for en sund ormestrategi. Vi anbefaler at alle heste undersøges to gange årligt - forår og efterår. Vi udleverer ikke ormekur, med mindre der ved gødningsprøve er påvist orm, eller hvis dyrlægen på anden måde har mistanke om for høj ormebyrde.
Alle gødningsprøver indsendes til et laboratorium. Her undersøges prøverne grundigt for alle slags orm. Der kan desuden bestilles larvedyrkning for undersøgelse af blodorm samt udvidet bændelorme-undersøgelse.

Alle heste har indvoldsorm i større eller mindre omfang. Det er lige så naturligt for hesten som at have bakterier i tarmkanalen.
Hesten kan sagtens have orm uden at udvikle symptomer, men bliver ”ormebelastningen” for stor, kan det medføre sygdom, og så skal der behandles. Mængden af orm hos en hest måles i æg pr. gram gødning (EPG).

Ligesom bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika, kan hestens indvoldsparasitter
blive resistente over for ormemidler. Det betyder, at medicinen ikke længere kan slå ormene ihjel. Resistensproblemer opstår hvis man giver hesten ormekur, selvom den ikke har behov for det, eller behandler med den forkerte ormekur. Derfor er det vigtigt at følge en fornuftig ormestrategi, hvor kun de heste med for stor ormebyrde behandles.

• Man tager gødningsprøver fra alle heste 2 gange årligt (forår og efterår)

• Man behandler kun de heste, der har behov for det (>200 EPG)

• Man skal bruge den korrekte mængde og type af ormemiddel

• Al ormebehandling skal ske i samarbejde med dyrlægen

Behandlingen afhænger af hvor mange orm hesten har, samt hvilken type orm der er tale om. Hvis man giver hesten en forkert ormekur risikerer man i bedste fald at ormekuren ingen effekt har, og i værste fald risikerer man at hesten bliver syg.
Derfor skal al ormebehandling foretages i samråd med dyrlægen.

Føl og plage har som regel en væsentlig højere ormebyrde end voksne heste. Ofte udgør spoleorm det største problem hos føl og plage. Man bør være meget opmærksom på føllets trivsel og tilvækst. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at spørge dyrlægen til råds.